Aktiviteter

Der tilbydes mange forskellige aktiviteter, så som køreture, gåture, kortspil, filmaftner, wellness med f.eks. fodbad, grillaftner, diverse fejringer af højtider og mærkedage. Vi kan godt lide at være spontane og elsker at fylde hverdagen ud med noget sjovt.

Røde Kors Besøgsvenner kommer hver torsdag eftermiddag, og snakker med vores beboere. De er en stor støtte i beboernes hverdag omkring det at blive gammel. de er med til at forebygge ensomhed og besøger oftest beboeren hjemme i lejligheden, hvor de kan få en god snak over en kop kaffe og friskbagt kage. De opholder sig også ofte i opholdsstuen og hygger sig sammen med beboerne.

Tønder Kristkirke holder gudstjeneste på Leos Plejecenter en gang om måneden. Undertiden holdes der også tysk gudstjeneste. Der er lejlighedsvis altergang ved begge gudtjenester.